Tourniquet

Professionelle tourniquet til akut kontrol af livstruende blødninger på arm eller ben. Stopper blodtabet, når direkte tryk og forbinding ikke er nok.

Hvad er en tourniquet?

En tourniquet, også kaldet en årepresser eller et afsnøringsbånd, er et kompressionsbånd, der spændes stramt om en arm eller et ben for at standse livstruende blødning. Båndet virker ved at klemme arterien sammen mod knoglen, så blodgennemstrømningen til området under skaden stoppes helt – ikke bare bremses. De fleste professionelle tourniquets bruger en windlass-mekanisme: en stiv stang, der drejes for at stramme båndet, indtil blødningen ophører, og pulsen forsvinder distalt for skaden.

Hvornår skal en tourniquet bruges – og hvornår skal den ikke?

En tourniquet er forbeholdt kraftig blødning fra arm eller ben, som ikke kan standses med direkte tryk eller trykforbinding. Fire tegn peger på, at en tourniquet er nødvendig:

• Blodet sprøjter eller pulserer
• Direkte tryk i flere minutter har ikke stoppet blødningen
• Blodet samler sig hurtigere, end en forbinding kan følge med
• Der er tale om en delvis eller total amputation

Hvornår skal man ikke bruge et knebelpres?

• En tourniquet må aldrig anlægges på hoved, hals eller torso
• Den må ikke placeres direkte hen over et led – her skal blødningen i stedet håndteres med direkte tryk og forbinding eller ligger over leddet.

Sådan anlægges en tourniquet – trin for trin

1. Direkte på bar hud – tøj og uniform absorberer det tryk, der er nødvendigt for at lukke arterien.
2. Fjern genstande som mobiltelefoner eller nøgler fra lommen under båndet, da de skaber et trykhul.
3. Tourniquetten anlægges 5-7 centimeter (2-3 tommer) over såret, mellem skaden og hjertet
4. Metoden kan huskes som pull-twist-clip: fjern først alt slæk i remmen, drej derefter windlass-stangen, til blødningen stopper og pulsen ikke længere kan mærkes, og lås stangen fast i clipsen. Et lille træk i stangen bekræfter, at den ikke glider.
5. Notér anlæggelsestidspunktet med en permanent marker på båndets tidsfelt.
6. Stopper blødningen ikke, selvom windlass-stangen er strammet helt – det ses oftest på låret – anlægges en ny tourniquet umiddelbart over den første, uden at den oprindelige fjernes.

Hvorfor testede og godkendte tourniquets er afgørende

Ikke alle tourniquets kan klare det tryk, der skal til for at lukke en arterie. En vene lukkes allerede ved 20-30 mmHg, mens en arterie kræver omkring 200-350 mmHg eller mere for at blive presset helt sammen. Er trykket for lavt, opstår en såkaldt venøs tourniquet-effekt: venerne lukkes, men arterien fortsætter med at pumpe blod ind i lemmet, som derfor hæver og kan bløde mere, ikke mindre. Et studie publiceret i JAMA Surgery viste, at forsøgspersoner uden forudgående træning anlagde en windlass-tourniquet korrekt i 92,2 % af tilfældene, mod kun 11,8 % med et elastisk bånd – og at elastiske bånd i gennemsnit kun nåede 90-110 mmHg, langt under det niveau, der skal til for at stoppe en arteriel blødning

Kilde McCarty et al., JAMA Surgery 2019 | https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC6659166/].

Improviserede knepelpres

Bælter, snørebånd og andre improviserede løsninger kan hverken strammes tilstrækkeligt eller holde trykket og bør kun bruges som absolut sidste udvej, i givet fald med en bred, ueftergivelig strop 5 cm bred og en solid vridepind. Det er baggrunden for, at LifeAid.dk kun fører tourniquets, der er testet og godkendt til at klare presset.

Køb ikke kopivare

Kopivarer har vist sig at have stor risiko for, at syninger giver efter, eller at plastikdele knækker under selve anlæggelsen – præcis i det øjeblik, hvor udstyret skal virke.

Efter anlæggelse – overvågning og hvorfor du ikke selv skal løsne den

Når tourniquetten sidder, er opgaven at overvåge og bringe den tilskadekomne videre i behandlingskæden – ikke at pille ved båndet. Hold øje med bevidsthedsniveau, vejrtrækning og hudfarve som tegn på shock, og hold personen varm, da nedkøling forværrer evnen til at danne blodpropper og dermed blødningen yderligere. En for tidlig eller ukontrolleret løsning af tourniquetten kan udløse fornyet, kraftig blødning og reperfusionsskade, hvor ophobet kalium, mælkesyre og myoglobin frigives til blodbanen og kan give hjerterytmeforstyrrelser eller nyrepåvirkning. Derfor bør en tourniquet ifølge TCCC-retningslinjerne først forsøges konverteret til en trykforbinding inden for 2 timer, og kun hvis patienten ikke er i shock og blødningen kan overvåges tæt. Har den siddet mere end 6 timer, bør den ikke fjernes uden adgang til tæt monitorering og laboratoriefaciliteter. Meld altid videre til sundhedsfagligt personale, hvor mange tourniquets der er anlagt, samt tidspunkt og et skøn over blodtab.

Kilde: https://deployedmedicine.com/

Hvem er det relevant for?

Private husstande får et redskab, der kan være afgørende ved trafikulykker, jagt- eller værkstedsulykker, inden hjælpen når frem. Virksomheder med maskiner, biler eller markarbejde får et konkret bidrag til arbejdsmiljøet og den lovpligtige førstehjælpsberedskab. Professionelle brugere – ambulancepersonale, redningsberedskab, militær og sundhedsfagligt personale – stiller krav til pålidelighed, holdbarhed og hurtig anlæggelse under pres, som kun testede og godkendte tourniquets kan leve op til.

Et kort kursus gør en reel forskel

I en undersøgelse steg andelen af lægfolk, der ville bruge en tourniquet i en nødsituation, fra 64,2 % til 95,6 % efter få timers undervisning  Derfor bør en tourniquet altid følges af træning i korrekt anlæggelse – for eksempel på et førstehjælpskursus hos LifeAid.dk. Offentlige organisationer, skoler og institutioner kan indarbejde tourniquets i deres førstehjælpskasser og beredskabsplaner som en del af den grundlæggende blødningskontrol.
Kilde: Ross et al., Prehospital and Disaster Medicine 2018 | https://www.cambridge.org/core/journals/prehospital-and-disaster-medicine

FAQ

Hvor meget tryk skal en tourniquet lægge for at virke? En arterie kræver typisk 200-350 mmHg eller mere for at blive presset helt sammen, mens en vene allerede lukkes ved 20-30 mmHg. Er trykket kun tilstrækkeligt til at lukke venerne, kan blødningen paradoksalt nok blive værre. Godkendte windlass-tourniquets når rutinemæssigt over 350 mmHg, mens elastiske bånd typisk kun når 90-110 mmHg.

Hvorfor må man ikke selv løsne en tourniquet igen? En for tidlig løsning kan give fornyet kraftig blødning og udløse reperfusionsskade, hvor stoffer fra det afklemte væv frigives til blodbanen. Ifølge TCCC bør konvertering til trykforbinding kun forsøges inden for 2 timer og af trænet personale, og en tourniquet, der har siddet over 6 timer, bør ikke fjernes uden tæt monitorering.

Kan man bruge en hvilken som helst tourniquet – eller lave en selv? Nej. Elastiske bånd og improviserede løsninger som bælter eller snørebånd kan hverken nå eller holde det tryk, der skal til for at lukke en arterie, og kopivarer har vist sig at have risiko for, at syninger giver efter, eller plastikdele knækker under anlæggelsen. Vælg en tourniquet med windlass-mekanisme, der er testet og godkendt til formålet.

Hvad du bør se efter, når du vælger tourniquet

• Windlass-mekanisme frem for elastisk eller bungee-baseret afklemning
• Bred rem i slidstærkt, ikke-elastisk materiale
• Dokumenteret test af okklusionstryk og holdbarhed under belastning
• Tydeligt tidsmarkeringsfelt til dokumentation på skadestedet
• Kan anlægges med én hånd, også på sig selv