FAQ

Ofte stillede spørgsmål

 

  1. Spørgsmål omkring førstehjælp
  2. Tekniske spørgsmål omkring Hjertestarter
  3. Spørgsmål omkring hjertestarter

1.

Hvorfor skal man lære førstehjælp?

At yde førstehjælp i de første minutter er vigtigt, for at sikre en persons overlevelse. Hvert år falder 3.500 danskere om med et hjertestop uden for et hospital*. Desværre overlever meget få, hvis ikke der ydes livreddende førstehjælp i de første minutter.

Hvis du yder førstehjælp i de første minutter efter en person er faldet om, er der mulighed for at redde liv. Ved hjertestop er det nemlig de første minutter, der er afgørende. Chancen for at overleve falder med 10 % for hvert minut der går, før der gives livreddende førstehjælp.

Hvor mange danskere kan førstehjælp?

Hvert år udsteder Dansk Førstehjælpsråd ca. 270.000 kursusbeviser i Danmark. Dertil kommer også, at Dansk Råd for Genoplivning udsteder ca. 5.000 beviser på genoplivning ved hjertestop.

Er du en af de 3.500 danskere, der hvert år får et hjertestop uden for et hospital, har du 12,7 % chance for at overleve. Chancen for at overleve afhænger af, at andre borgere griber ind, ringer 112 og begynder hjertelungeredning.

Hvor længe gælder et førstehjælpsbevis?

Et førstehjælpsbevis er gyldigt i to år, men man må selvfølgelig gerne yde førstehjælp, selvom beviset ikke længere er gyldigt.

Vi anbefaler dog, at du tager et repetitionskursus, så førstehjælpen altid ligger frisk i hukommelsen, hvis du kommer ud for en situation, hvor førstehjælp er påkrævet.

Vores førstehjælpskurser bliver hele tiden fornyet. Hvert femte år kommer der nye guidelines. Så vi anbefaler altså, at et førstehjælpskursus fornyes efter to år, så du får alt den nye viden med.

2.

Min hjertestarter har været i brug. Hvad gør jeg?

Når din hjertestarter har været i brug skal den reetableres. Hjertestarteren skal have nye batterier og nye elektroder, og data om den tilskadekomne skal udlæses og videregives til hositalet  For at få hjertestarteren reetableret, skal du blot kontakte os kontakt

Min hjertestarter mælder fejl. Hvad gør jeg?

Alt efter hjertestarter fabrikat/type har de hver især forskellige alarm typer lys/rødt/gult/grøn blink, grøn flueben eller rødt kryds.

Når hjertestarteren blinker rødt/rødt kryds, eller giver alarm bib lyde, betyder det, at batterier m.v. skal udskiftes og du skal derfor bestille tid til service. Prøv evt. at åbne og lukke låget på hjertestarteren. Hvis hjertestarten feks. blinker både rødt og grønt samtidig, er der stadig nok batteri til, at hjertestarteren kan bruges. Hvis hjertestarten kun blinker rødt, kan den ikke længere bruges og serviceeftersynet haster.

Hvad for en hjertestarter skal jeg vælge?

Der har vi samlet lidt info som er værd at læse, bla. Sundhedsstyrelsens tjekliste og Trygfondens vurdering af 20 forskellige hjertestartere og så har vi et meget stort udvalg af AED (Hjertestartere)

Skal jeg have et udendørs skab?

Opbevar hjertestarteren så den er disponibel 24 timer i døgnet

En hjertestarter bør opbevares, så den bliver bemærket og samtidig er optimal beskyttet, sikret og disponibel 24 timer i døgnet hele året.

Den optimal tilgængelighed sikres ved at placere hjertestarteren i et udendørs skab med varmestyring, så man sikrer sig at hjertestarteren opbevares indenfor driftssikker temperatur.

Når hjertestarteren er tilgængelig og registreret på hjertestarter.dk, vil alarmcentralen til et hvert tidspunkt kunne henvise til den, og dermed vil hjertestarteren være til gavn for flest mulige.

“Sundhedsstyrelsens anbefalinger i forhold til opbevaring af hjertestarter

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle hjertestartere bør placeres udendørs og i det offentlige rum, hvor de kan være tilgængelige 24 timer i døgnet. Det anbefales desuden, at hjertestarteren ikke låses inde i et udendørsskab, da det kan forsinke adgangen til hjertestarteren.

Det bør i hvert enkelt tilfælde vurderes, om hjertestarteren skal placeres i det offentlige rum, eller om særlige omstændigheder gør dette uhensigtsmæssigt.”

Er der meget tyveri/hærværk?

Vor statistik viser – at stort set ingen hjertestartere i skabe udsættes for hærværk og/eller tyveri.

3.

Hvad er en hjertestarter?

En hjertestarter, også kaldet AED (Automatisk Ekstern Defibrillator), er et apparat, der afgiver et kontrolleret elektrisk stød til hjertet, såkaldt defibrillering, der skal genskabe den normale hjertepumpefunktion.En hjertestarter er beregnet til at behandle ventrikelflimmer, og pulsløs ventrikulær takykardi. Disse to hjerte tilstande er de to mest almindelige årsager til en person oplever et pludseligt hjertestop. I sådan et tilfælde holder hjertet pludselig op med at pumpe, og skal behandles med et elektro shock. Hjertestop kan ramme alle aldersgrupper og helt uden varsel. Skulle du være ude for at skulle redde en person i denne tilstand og har hjertestarter til rådighed vil maskinen guide dig igennem hele redningsforløbet, trin for trin på dansk.

Hvordan virker en hjertestarter?

Når du åbner boksen med hjertestarteren, fortæller en elektronisk stemme dig, hvad du skal gøre. Hjertestarteren har to pads (klistermærker med elektroder), som du placerer på den tilskadekomnes brystkasse. Præcis placering fremgår af hjertestarteren. Hjertestarteren analyserer hjerterytmen og fortæller dig, hvornår du skal trykke på stødknappen og derved give et elektrisk stød, der kan genskabe hjertets normale funktion. Alle kan, også uden forudgående kendskab betjene og benytte en hjertestarter. Apparatet skal blot åbnes og tændes, hvorefter den guider dig i, hvad du skal gøre. Jo hurtigere du tager hjertestarteren i brug, jo større er chancen for, at den vil have en effekt og være med til at redde et menneskes liv. Når ambulancen når frem, tager ambulancefolkene hjertestarteren med på hospitalet, fordi den kan indeholde vigtig information om hjertestoppet, der kan hjælpe i den videre behandling.

Særligt om børn

Du bruger en hjertestarter på samme måde på børn over otte år som på voksne. På børn mellem et og otte år, bør du bruge specielle pads hvis de er til rådighed. Er hjertestarteren ikke udrustet med særlige pads til børn, skal du blot bruge hjertestarteren, som den er. Er det et lille barn (mindre end et til to år gammel) placere du de to pads på henholdsvis ryg og bryst på barnet i stedet for at placere begge på brystkassen.

Rundt om i Danmark er der opsat op mod 15.000 hjertestartere.

Hvad betyder AED?

I Danmark bruger vi ofte ordet hjertestarter. Men officielt hedder et sådan apparat Automatisk Ekstern Defibrillator. Forkortelsen heraf er AED.

Redder bestemte hjertestarter mærker flere liv?

Alle hjertestartere på det danske marked er godkendt i henhold til europæiske normer og vejledninger og redder alle liv. Der er ingen specifik producent, der kan dokumentere, at netop deres produkter redder flere end andre. Der er heller ingen forbindelse mellem hjertestarterens pris og chancen for, at redde liv ved brug af apparatet.

Er jeg forpligtet til at købe den samme mærke som anvendes af min lokale ambulancetjeneste?

Jo hurtigere en patient kan stødes, når dette er påkrævet, jo bedre. Det koster heller ikke ambulancefolkene særlig meget ekstra tid at skulle anbringe nye elektroder, når de tager over på den livreddende behandling. Ofte er ambulancetjenestens foretrukne mærker også i den dyre ende af skalaen. Køb derfor en hjertestarter, som giver dig den bedste følelse af tryghed og sikkerhed. Dit køb bør naturligvis også passe til dit budget, og begræns ikke dig selv til udelukkende at overveje et bestemt mærke.

Er jeg forpligtet til at tegne en serviceaftale på min hjertestarter?

Nutidens hjertestartere er stort set vedligeholdelsesfri. Derfor er det heller ikke strengt nødvendigt at tegne en service eller vedligeholdelseskontrakt. Dog er det de seneste år ofte sket, at en hjertestarter ikke kunne anvendes i en nødsituation, fordi batteriet var fladt, eller elektroderne var tørret ud.

Hvis du ikke vil skænke din hjertestarter en tanke, så er det muligt at tegne en service aftale hos os. Det kan du læse mere om under LifeAid Serviceaftale.

Hvorfor er det en god ide at registrere min hjertestarter på hjertestarter.dk?

Hjertestartere gavner mest, hvis mange ved, hvor de er. Vi opfordrer derfor alle vores kunder til at registrere deres hjertestartere på hjertestarter.dk.

Når du registrerer din hjertestarter på hjertestarter.dk, kan alle i Danmark kan se, hvor den er placeret. Siden 2010 har landets vagtcentraler haft adgang til systemet, så de kan henvise til den nærmeste hjertestarter, når du ringer 1-1-2

Hjertestarter.dk drives af TrygFonden, som ønsker at gøre viden om hjertelungeredning tilgængelig for danskerne og udvikle en aktiv genoplivningskultur, der betyder at danskerne i sidste ende kan tage ansvar for egen og andres tryghed. Hvert år får omkring 3.500 mennesker i Danmark hjertestop uden for hospitalet. I dag overlever cirka 12 procent. Med hjertelungeredning og hurtig hjertestart anslås det, at endnu flere danskere vil kunne overleve et hjertestop.

Jeg vil gerne købe/bestille noget, hvad gør jeg?

Du finder fanebladet kontakt på hjemmesiden, der inde kan du skrive en mail til os med dine kontaktoplysninger og spørgsmål eller hvad su ønsker at købe/bestille. Og vi vil kontakte dig hurtigst muligt med hjælp/rådgivning eller effektuerer din bestilling.

Jeg kan ikke finde svar på mit spørgsmål herinde, hvad gør jeg?

Du finder fanebladet kontakt på hjemmesiden, der inde kan du skrive en mail til os med dine kontaktoplysninger og spørgsmål. Og vi vil kontakte dig hurtigst muligt med hjælp/rådgivning.

Indkøbskurv
Scroll to Top