Førstehjælp til søs

I teksten fra “Bekendtgørelse om mindre fartøjer der medtager op til 12 passagerer” nævnes førstehjælp under regel 7 om udrustning. Det står specificeret, at fartøjet, hvor det ifølge rederens sikkerhedsinstruks og de risikofaktorer, der er vurderet, er fundet relevant, skal være indrettet og udstyret med midler til førstehjælpsbehandling.

Dette betyder, at der skal være førstehjælpsudstyr om bord, når det er vurderet som nødvendigt i forhold til de aktiviteter, der udføres, og de risici, der er identificeret for den pågældende sejlads.

For at imødegå risici som kæntring og overbordfald, bør alle lærere kunne svømme en vis distance og kunne bjærge en bevidstløs person samt yde førstehjælp og betjene kommunikationsudstyr.

Se yderliger informationer (Retningslinjer for udarbejdelse af sikkerhedsinstruks)

Lære førstehjælp til søs er vigtigt af flere grunde, især når man befinder sig i mindre både, kanoer og kajakker.

1. Fjernhed fra hjælp: Når man er på åbent vand, kan det være svært og tidskrævende at få hurtig adgang til medicinsk hjælp. At kunne yde førstehjælp kan være afgørende i de minutter eller timer, det tager at nå til nærmeste hjælp eller indtil hjælpen når frem til stedet.

2. Begrænset hjælp til rådighed: I mange tilfælde vil der være færre personer om bord, der kan yde hjælp, sammenlignet med situationer på land. At kende til førstehjælp kan gøre den enkelte i stand til effektivt at håndtere situationer som skader, ulykker eller akut sygdom.

3. Specifikke risici: Vandaktiviteter indebærer specifikke risici som hypotermi, drukneulykker og skader fra udstyr eller selve fartøjet. Viden om førstehjælp kan hjælpe med at håndtere disse specifikke risici mere effektivt.

4. Forbedrer selvsikkerhed og beslutningstagning: Færdigheder i førstehjælp og vandsikkerhed øger en persons selvsikkerhed og evne til at træffe kloge beslutninger i nødsituationer. Dette kan bidrage til at forhindre ulykker og forbedre sikkerheden for alle om bord.

5. Forebyggelse af alvorlige konsekvenser: Hurtig og korrekt førstehjælpsindsats kan ofte forhindre, at ulykker udvikler sig til mere alvorlige medicinske nødsituationer. Dette er især vigtigt i vandmiljøer, hvor forholdene hurtigt kan forværres.

6. At have disse færdigheder kan gøre sejlads, kajakroning, kanosejlads og andre vandaktiviteter sikrere og mere fornøjelige, samtidig med at risikoen for alvorlige hændelser minimeres.

I Danmark er det et juridisk krav siden 1992 at bære redningsvest på små både eller under visse vandaktiviteter, især for børn. Dette lovmæssige krav understreger betydningen af redningsvestens rolle i at forebygge drukneulykker.

Krav til sikkerhedsudstyr mv.

§ 4. Ethvert fritidsfartøj skal være forsynet med sikkerhedsudstyr i fornødent omfang under hensyntagen til årstidens vejrforhold, fartøjets type, størrelse, indretning og anvendelse samt turens længde og varighed.

§ 5. Alle fritidsfartøjer, der ikke er fortøjet i havn, skal medføre redningsveste eller svømmeveste i korrekt størrelse, som er godkendte efter anerkendte normer til samtlige personer om bord.

Stk. 2. Det er fartøjets fører, der har ansvaret for, at der for hver person findes en godkendt rednings- eller svømmevest i korrekt størrelse om bord.

Stk. 3. Kapronings- og motionsroningsfartøjer kan i stedet for at følge denne bestemmelse følge Dansk Forening for Rosports eller Dansk Kano og Kajak Forbunds sikkerhedsbestemmelser.

Stk. 4. Dykkere, som transporteres i fartøjer omfattet af denne bekendtgørelse, kan anvende de opstigningsveste, der bruges sammen med dykkerudstyret, i stedet for redningsveste.

Stk. 5. Fartøjer, der under opsyn anvendes i lavvandede områder i forlystelsesparker og lignende, kan af Søfartsstyrelsen fritages for at opfylde denne bekendtgørelse.

Stk. 6. Rednings- og svømmeveste skal være SOLAS- eller EU-typegodkendt, og overensstemmelsesmærkede med enten Ratmærke eller CE-mærke.

Stk. 7. Anvisninger for brugen og vægtgrænser m.v. af den enkelte rednings- eller svømmevest skal følges.

Det er vigtigt at have en redningsvest på af flere væsentlige årsager, der alle bidrager til sikkerhed i og omkring vand:

1. Opdrift og forebyggelse af drukning: Redningsvesten sikrer, at brugeren forbliver flydende i vandet, selv hvis de mister bevidstheden eller ikke er i stand til at svømme. Dette er den primære funktion af en redningsvest og den vigtigste årsag til, at den kan redde liv.

2. Synlighed: Mange redningsveste er designet i lyse farver og kan have reflekterende striber, der gør bæreren mere synlig i vandet. Dette forbedrer chancerne for at blive hurtigt opdaget og reddet i en nødsituation.

3. Lovkrav og regler: I Danmark er det et juridisk krav at bære redningsvest på små både eller under visse vandaktiviteter, især for børn. Dette lovmæssige krav understreger betydningen af redningsvestens rolle i at forebygge drukneulykker.

4. Støtte til svømmere: Selv dygtige svømmere kan få gavn af en redningsvest, da udmattelse eller pludselige medicinske tilstande (såsom kramper eller tab af bevidsthed) kan gøre det svært at holde sig flydende. En redningsvest giver ekstra sikkerhed under sådanne forhold.

5. Beskyttelse mod elementerne: I koldere vandområder hjælper en redningsvest med at bevare kropsvarmen og kan spille en rolle i forebyggelsen af hypotermi.

6. Sikkerhed under farlige forhold: I uvejr, hvor risikoen for at falde over bord er højere, kan en redningsvest være forskellen på liv og død. Den sikrer, at personen forbliver flydende og synlig, selv under barske forhold.

Overordnet set er redningsvesten et uundværligt sikkerhedsudstyr, der kan forhindre tragedier på vandet og er en vigtig del af ansvarlig opførsel ved vandaktiviteter.

Før man begiver sig ud på vandet, er der flere ting, man bør tjekke for at sikre en sikker og problemfri oplevelse. Her er nogle vigtige punkter at overveje:

1. Vejrforhold: Kontroller vejrudsigten nøje for at undgå at blive overrasket af dårligt vejr. Særligt vigtigt er det at være opmærksom på varsler om vind, tordenvejr og ændringer i bølgehøjder.

2. Tilstand af udstyr: Gennemgå alt dit udstyr, inklusiv båd, redningsveste, åre, og sikkerhedsudstyr for at sikre, at alt er i god stand og fungerer korrekt. Dette inkluderer også at tjekke for eventuelle revner eller skader på både kanoer og kajakker.

3. Kommunikationsudstyr: Sørg for at have et fungerende kommunikationsmiddel, som en mobiltelefon i en vandtæt beholder eller en VHF-radio, så du kan kalde på hjælp, hvis nødvendigt.

4. Nødvendigt sikkerhedsudstyr: Ud over redningsveste bør du have en fløjte, nødsignaludstyr som lys eller spejle, en førstehjælpskasse, og eventuelt en redningskrans eller kasteline.

5. Lokale regler og reguleringer: Vær bekendt med de lokale sejladsregler og eventuelle specifikke farvandsbegrænsninger, herunder fartgrænser og områder, der er forbudte at sejle i.

6. Planlæg din rute: Informer dig om det område, du planlægger at sejle i, og lav en klar plan for din rute. Orienter dig om eventuelle farer som lavt vand, stærke strømme eller skjulte objekter.

7. Underret nogen om dine planer: Fortæl altid en pålidelig person på land, hvor du planlægger at gå i vandet, hvilken rute du tager, og hvornår du forventer at være tilbage. Dette kan være afgørende, hvis der opstår en nødsituation.

8. Forsyninger og nødprovisioner: Medbring tilstrækkelig mad og drikkevand, især på længere ture, samt solcreme og insektmiddel, hvis det er relevant.

9. Se vores kontrolliste

Ved at foretage disse tjek kan du i høj grad bidrage til at din tid på vandet bliver både sikker og nydelsesrig.